PADI Enriched Air Diver kursus hos Dive Academy Gran Canaria

PADI NITROX Enriched Air Diver speciality course

Hvorfor PADI Enriched Air Diver?

Maksimer din tid med det opgraderede PADI Enmrichd Air Diver kursus. Enriched Air Diver sparer dig tidsom derfor tillader dig at:
-Blive under vandet i længere tid
-Komme hurtigere i vandet igen
-Få din certificering samtidig med at du gennemfører dyk fra andre PADI kurser
Samt, at dykke med Enriched Air vil gøre at du sandsynligvis føler dig mindre træt på din ferie.

Hvad behøver jeg for at starte?

Alt hvad du behøver, er dit Open Water Diver certifikat. (Du skal være minimum 15 år eller gammel).

Hvad vil jeg lære?

Du vil lære forberedelse og dykkerprocedurer som er nødvendige ved Enriched Air dykning.

Hvad behøver jeg?

Du vil få brug for dit PADI Enriched Air Crew-Pak, som inkluderer en Enriched Air 32 procent tabel, en Enriched Air 36 procent tabel og en Equivalent Air Depth/Oxygen Exposure tabel.

Hvad kan jeg efter dette?

Du kan anvende dette Specialty kursus hen i mod din Master Scuba Diver certificering. Du vil også behøve PADI Enriched Air certificeringen hvis du påtænker at gå i gang med teknisk dykning,

Hvad vil jeg se og lave under kurset?

Du vil starte med nogle hjemmestudier med PADI Notrox instruktionsbogen. Du skal gennemføre Nitrox eksamen som kun indeholder 25 spørgsmål, som alle vil være gennemgået i instruktionsbogen. Hvis du får behov for hjælp eller råd under dine hjemmestudier, er vi altid parat til at hjælpe dig. Efter succesfuld beståelse af eksamen, vil vi lære dig at analysere en Nitrox blanding og du vil gennemføre to dyk med Nitrox, på et dykkersted efter dit valg.

Nogle fakta om Nitrox Enriched Air

Nitrox referer til en luftblanding som består af (eksklusive den ene procent andre gasser) af nitrogen og oxygen. Dette inkluderer den normale luft vi indånder, som består af cirka 78 % nitrogen og 21 % oxygen, med omkring 1% andre gasser. Den mest normale brug af Nitrox blandinger, er blandinger med et højere indhold af oxygen til brug i Scuba dykning, hvor den reducerede procentdel af nitrogen er fordelagtigt ved at reducere nitrogenophobningen i kroppens væv. Dette udvider den mulige dykketid og reducerer risikoen for dekompressionssyge.

I SCUBA dykning er Nitrox mest brugt for at reducere andelen af nitrogen i den luftblanding man indånder. En reducering af nitrogen ved at øge andelen af oxygen reducerer risikoen for dekompressionssyge og tillader derfor forlængede dyk uden at udvide behovet for dekompressionsstop. Nitrox er ikke en sikrere luftblanding end almindelig luft i alle henseender. Selvom det reducerer risikoen for dekompressionssyge, øger det også risikoen for oxygen forgiftning. Der er også problemet med at håndtere det, som giver risiko for brand og eksplosioner.

Nitrox er kendt under mange navne: Enhanced Air Nitrox, Oxygen Enriched Air, Nitrox, EANx eller Safe Air.

Selv om ”nitrox” normalt refererer til en blanding af nitrogen og oxygen med mere end 21 % oxygen, kan det også referere til blandinger med mindre oxygen. ”Enriched Air Nitrox”, ”Enriched Air” eller ”EAN” bruges for at understrege at det er ”rigere” end luft blandinger. I ”EANx”, står x for procentdelen af oxygen i blandingen og slettes når procentdelen er kendt. For eksempel er et 32 % EANx blanding kaldet EAN32. De to mest populære blandinger er EAN32 og EAN36 (også kaldet henholdsvis Nitrox I og Nitrox II eller Nitrox32 og Nitroox36). Disse to mest populære blandinger har en maksimums operationsdybde på henholdsvis cirka 32 meter og 29 meter, når begrænset til et maksimalt partielt tryk af oxygen på 1,4 BAR. EAN32 er normalt fordi det er den blanding med et maksimum koncentration af oxygen som tillader dykkeren til den fulde dybde af fritidsdykning (30 meter) ”ikke kompressionsgrænsen” for luft.

Nitrox med mere end 40 % oxygen er sjældent for fritidsdykkere (men mere om det senere). Der er to primære grunde til dette. For det første, så alle de dele af dykkerudstyr der kommer i kontakt med blandinger der indeholder højere andele af oxygen, specielt under højt tryk, kræver speciel rengøring og servicering for at reducere risikoen for brand. Den anden grund er, at ”rigere” blandinger udvider tiden som dykkeren kan være under vandet uden behov for dekompressionsstop, men før eller siden vil man komme til et punkt hvor dykkerens cylinder ikke har nok blanding til at afslutte dykket. For eksempel, baseret på PADI Nitrox anbefalinger, er maksimums operationsdybden for Nitrox45 21 meter og den maksimale tilgængelige dykketid på denne dybde, selv med Nitrox36, er næsten 1 time og 15 minutter. En dykker med en vejrtrækningsrate på 20 liter i minuttet som bruger to 10-liters 230 BAR cylindre, vil have tømt cylinderne efter 1 time og 14 minutter på denne dybde. Og det er med 2 10-liters tanke!!

Nitrox er ikke en dybde dyknings luftblanding på grund af den forøgede andel af oxygen i Nitrox, bliver oxygen giftig når det bruges under højt tryk. For at dykke sikkert med Nitrox, må dykkeren lære god flydeevnekontrol, en vigtig del af SCUBA dykning i sig selv, og en disciplineret tilgang forberedelse, planlægning og udførelse af et dyk for at sikre at ppO2 er kendt, og maksimum dybden ikke overskrides. Respektable dykkeroperatører og luftblandere insisterer på at en dykker har den nødvendige Nitrox træning (som optræder som en ekstra bemærkning på et certificeringskort), før han sælger Nitrox til en dykker.

Nitrox kort

Enhver Nitrox cylinder skal mave en sticker som oplyser om hvorvidt cylinderen er oxygen ren eller ej og at den er anvendelig til delvise trykblandinger. Alle oxygen rene cylindre må indeholde en blanding på op til 100 % oxygen.

Hvis, af en eller anden grund, en oxygen ren cylinder bliver fyldt ved et påfyldningssted som IKKE leverer som lever op til oxygen rene standarder, vil den blive anset for at være forurenet og må genrenses, før luft der indeholder mere end 40 % oxygen ingen må tilføjes. Cylindere som er markeret som IKKE oxygen rene, må kun fyldes med oxygen blandinger fra membran eller tud blandingssystemer hvor luften bliver blandet før den tilføjes til cylinderen og ikke kommer i kontakt med 1000 % oxygen.

Standard Nitrox cylinderen er gul og markeret med en grønt bånd nær toppen af tanken , med ”Nitrox” eller ”Enriched Air” markeret med hvide eller hule bogstaver på båndet (se illustration nedenfor). Tanke med en anden farve er generelt markeret med et 15 centimeter bredt bånd nær toppen nær toppen af cylinderen, med et 2½ centimeter grønt bånd øverst og nederst, med 10 centimeter grønt i midten. Det grønne bånd vil også have skrevet ”Nitrox” eller lignende, med gule eller grønne bogstaver.

For hvilken som helst cylinder som indeholder en blanding af luft andet end standard luft, kræves det af dykkersamfundet at den er klart markeret, dog anvender nogle Europæiske lande en hvid markering med ordene ”Nitrox” eller ”Enriched Air”. Dette er sværere at ligge mærke til og kan forvirre specielt nyere dykkere. Udover dette, skal alle Nitrox cylindere også have en label som oplyser om oxygen indholdet i cylinderen, datoen blandingen blev lavet, navnet på personen der lavede blandingen og den maksimale operationsdybde sammen med det partielle tryk denne dybde var udregnet med.

Mange træningsinstanser som PADI, CMAS, SSI and NAUI træner deres dykkere til personligt at kontrollere oxygen procent indholdet af en hver Nitrox cylinder før hvert dyk. Hvis oxygen indholdet er 1 % eller mere, højere eller lavere end hvad der er skrevet på cylinderen af personen der lavede blandingen, må SCUBS dykkeren enten genberegne hans eller hendes bund tid med den nye blanding eller afbryde det planlagte dyk for at være på den sikre side og undgå oxygen forgiftning eller dekompressionssyge. Under IANTD og ANDI regler for brug af Nitrox, som følges af de fleste dykkercentre i verden, alle fyldte Nitrox cylindre er signet personligt ud i en luftblanders logbog. Logbogen indeholder information for alle cylindre og dets blanding, cylinderens nummer, den målte oxygen procent sammensætning, dykkerens signatur (som også bør have målt oxygen procenten personligt med en måler) og til slut en beregning af den maksimale operationsdybde for den cylinders blanding. Alle disse trin minimerer faren, men forøger kompleksiteten af operationerne (for eksempel, personificerede cylindre for hver dykker må der generelt blive holdt styr på, ombord på dykkerbåde med Nitrox, hvilket ikke er tilfældet med almindelige luftcylindre).

Dykkercylindre bliver oftest fyldt med Nitrox ved hjælp af en luftblandingsteknik som partielt tryk blanding eller forblandet dekantering (i hvilken en Nitrox blanding leveres til opfylderen i større cylindre under tryk). Nogle få faciliteter er begyndt på at fylde cylindre med luft som er blevet beriget med oxygen gennem en for- blandingsproces, så det først er under tryk som Nitrox når det kommer i dykkercylinderen. For-blanding opnås enten gennem et membran system som fjerner nitrogen fra luften under krompressionen eller gennem en ”tap” blandingsteknik hvor ren oxygen blandes med luft i et komplekst kammer som er sat til kompressorindtaget.

Med brugen af ren oxygen under ”partiel tryk blanding” hvor ren oxygen er tilføjet til den næsten tomme dykkercylinder til 20-35 BAR, fra en større cylinder med ren oxygen før luft tilføjes med en kompressor. Der er en specielt forhøjet risiko for brand. Partiel blanding med brug af ren oxygen bruges ofte for at tilbyde Nitrox til mange dyk på live-aboards dykkerbåde, men det bruges også ofte i nogle mindre dykkerbutikker.

Der er anekdotisk bevis for at brug af Nitrox reducerer efter-dyk træthed specielt for ældre og kraftige dykkere, men den eneste kendte undersøgelse af dette fandt ingen signifikant reduktion i den rapporterede træthed. Men det har været antydet, at efter-dyk træthed skyldes klinisk umålelige tilfælde af dekompressionssyge (altså mikroskopiske bobler i blod, som er for små i størrelse og antal til at forårsage symptomer på dekompressionssyge). Dette studie blev udført i et tørkammer med en ideal kompressionsprofil, som kan have været nok til at reducere klinisk umålelig dekompressionssyge og forhindre træthed for både Nitrox og luftdykkere.

Det er også generelt usandt at indånding af Nitrox kan reducere effekten af en nitrogen rus, da oxygen ser ud til at have de samme egenskaber under tryk, så man skal ikke forvente en reduktion af narkotiske effekter kun på grund af brugen af Nitrox. For at opnå en reduktion af narkotiske effekter, anvendes normalt Trimex som også indeholder helium.

Teknisk brug af Enriched Air

Nitrox som indeholder 50 % til 80 % oxygen bruges af mange tekniske dykkere, og sågar ren oxygen bruges. Dette eliminerer andre gasser som nitrogen og helium fra vævet hurtigere end svagere oxygen blandinger eliminerer dem.

Historien bag Nitrox

I 1920’erne og 1930’erne lavede Dräger fra Tyskland en Nitrox uafhængig luftforsyning i form af en rygsæk, til brug for en standard dykkerdragt. I anden verdenskrig, eller lige efter, begyndte Britiske kommando frømænd og kommercielle dykkere at dykke med oxygen rebreathers tilpasset halvlukkede Nitrox kredsløb (som de kaldte ”blanding”). Dette forgik ved at tilpasse større cylindre og forsigtigt sætte lufttilstrømningsraten ved hjælp af en tilstrømningsmåler. Disse opfindelser blev holdt hemmelige indtil kopieret af uafhængige civile i 1960’erne.

I 1959 i de Forenende Staters Flåde (FSF) dokumenteredes beriget oxygen procedurer for militært brug i stil med det vi i dag kalder Nitrox, i FSF’s instruktionsbog. I 1970 begyndte Dr. Morgen Wells, som var den første direktør for National Oceanographic and Atmospheric Administration (NOAA) dykkercenter, at udforme dykkerprocedurer for oxygen beriget luft. Han udviklede også en proces til at blande oxygen og luft, som han kaldte et kontinuerligt blandingssystem. I mange år var Dr. Wells opfindelse den eneste praktiske alternativ til partiel tryk blanding. I 1979 publicerede NOAA Wells procedurer for videnskabelig brug af Nitrox i NOAA dykkerinstruktionsbogen.

I 1985 oprettede Dick Rutkowski, en tidligere NOAA sikkerhedsofficer, IAND (International Assocation of Technical Divers) og begyndte at lære folk om Nitrox brug i fritidsdykning. Dette blev af nogle anset som værende farligt og blev mødt med stor skepsis af dykkersamfundet.

I 1992 blev navnet ændret til IANTD (International Assocation of Nitrox and Technical Divers) T’et blev tilføjet da EATD (European Association of Technical Divers) smeltede sammen med IAND. I de tidlige 1990’ere, var sammenslutningerne der oplærte i Nitrox ikke de store SCUBA organisationer. Nye organisationer, inklusive Ed Betts ANDI (American Nitrox Divers International), som opfandt termen ”Safe Air” af marketingsmæssige årsager og Bret Gilliam’s TDI (Technical Divers International) gav Nitrox videnskabelig troværdighed.

I 1996, annoncerede PADI (Professional Association of Diving Instructors) fuld undervisningssupport for Nitrox. Mens andre store organisationer havde annonceret deres støtte til Nitrox tidligere, var det PADI’s støtte der forte Nitrox over toppen som en standard sportsdykkermulighed. Så i dag bruges Nitrox på daglig basis af mange fritidsdykkere over hele verden.